Psykiatrihuset v. Philipp Lange Thomsen

Super nærværende, professionel, empatisk med skarpe iagttagelser. Kan KUN anbefales!

Da jeg kom til Torben Gram Henriksen i Psykiatrihuset følte jeg mig forstået, respekteret og enormt tryg. Han er utvivlsomt den bedste psykiater, jeg har oplevet. Tak til Psykiatrihuset og især til Torben Gram Henriksen for at udvise stor empati og medmenneskelighed. Det er desværre en ting som tilsyneladende ikke er at forvente hos majoriteten af behandlere og tilbud. Jeg har haft en lang proces med adskillige udredninger og behandlingsforløb hos diverse psykiatere og psykologer både privat og offentligt før, jeg kom til Psykiatrihuset. Førhen har jeg ofte følt mig misforstået og mener at have modtaget forkert behandling. En tendens i psykiatrien, som desværre kan være fatal for mange. Det er ikke alle, som har styrke, mod og stædighed til at blive ved med at søge… og kæmpe. Stor anbefaling herfra. Psykiatrihuset er en perle! Intet mindre.

Jeg har haft meget ubehagelige og skadelige oplevelser med at være i "behandling" hos Philip Lange. Jeg kom til ham med alle symptomer på PTSD efter lige at have været kommet ud af et psykisk voldeligt forhold (og en historik med meget alvorlige ulykker og anden vold jeg har haft tæt inde på livet) Alt dette var han ligeglad med, og gik i gang med at undersøge om jeg havde ADHD (hvilket han selv konkluderede at jeg ikke kunne have da jeg har en kandidatgrad, hvilket selvfølgelig er noget vås). Han bad mig aflevere de udfyldte ADHD spørgeskemaer som var meget vigtige - jeg cyklede ud med dem i weekenden så han kunne nå at have dem til næste konsultation. Dér havde han så glemt alt om dem og beskyldte sine sekretærer for ikke at have givet ham dem. Han virkede uprofessionel, uinteresseret, uengageret, arrogant og affejende ift. at der skulle være noget i vejen med mig. Han benægtede flere gange ting han havde sagt til mig når jeg konfronterede ham med dem - direkte gaslighting. Til sidst måtte jeg stoppe forløbet hos ham uden udredning og venter nu på en kvindelig psykiater. Et utrolig skadeligt forløb for mig der opsøgte ham i desperation fra et utroligt psykisk sårbart sted. Min læge anbefaler ham stadig. Pas på derude. Pas på Jer selv <3

Opdateret fra 16.05.2024: Jeg har været patient hos Psykiatrihuset, hvor jeg talte med psykiater Philipp tre gange, derudover “terapeut” Jytte og sekretær Anette. Jeg kan desværre ikke genkende de gode anmeldelser, og jeg er overbevist om at der må være et stort, tavst flertal der har samme dårlige oplevelse som jeg. Jeg forsøgte at lave en anmeldelse på Google med en stjerne og en kort tekst “Jeg havde en dårlig oplevelse i denne klinik og kan ikke anbefale det.” men den blev afvist af Google. Måske derfor så gode anmeldelser på Google? Jeg oplevede generelt Philipp som ret selvoptaget, meget svingende i sine meninger uden forklarlig grund, samt forudindtaget, fordomsfuld, bebrejdende, uempatisk og tenderende til at være ‘giftig’ og kom med nedladende bemærkninger (se også hans kommentar til en anmeldelse fra en tolk på google, hvor han ‘truer’ sig til en god anmeldelse). Philipp har registreret decideret forkerte oplysninger i min sag, baseret på hans egne fordomme og en sjusket tilgang, men det var umuligt at starte en dialog og få det rettet. Det ønskede han ikke. Situationsfornemmelse manglede virkelig. Philipp lagde ud med at brokke sig over min læges henvisning, de lange ventelister og at han nu skulle sidde der klokken fire om eftermiddagen… jeg blev i tvivl om jeg skulle undskylde for at være patient i klinikken… Bivirkninger af medicin er ikke noget Philipp ønsker at gå ind i - det må man åbenbart bare lære at leve med. Udredningen var meget overfladisk, trods hele tre samtaler, og der blev stillet ledende spørgsmål, og der var ingen åben eller respektfuld eller nysgerrig dialog. Jeg følte mig meget misforstået og manipuleret med, og jeg oplevede ikke en særlig stærk faglighed. Hele adfærden virkede meget ‘indgroet’ og jeg fik indtryk af en yngre læge der allerede var træt af sit arbejde. Der var forhold omkring personalet der virkede ret underligt, set med økonomiske briller. OBS. Ifølge Philipp må de i gennemsnit se deres patienter 7 gange i klinikken, inkl. en eventuel test og samtaler med Jytte og Philipp. Jeg læste ellers på deres hjemmeside at man har 10 gange og evt. 10 ekstra, men måske mangler der noget information her. Anette (sekretær) blev virkelig irriteret, ja nærmest vred, da jeg brød sammen over en test, hun skulle hjælpe mig i gang med. Hun kunne tydeligvis ikke håndtere at jeg sad og græd. Jytte har efter sigende mange års erfaring fra psykiatrien, og det mærker man - mest i form af noget der minder om ‘omsorgstræthed’, der (også) gør sig gældende i denne del af klinikken. Også her var der ligesom manglende empati. Jeg gik mere frustreret og ked af det fra samtalerne end da jeg kom. Hvis muligt. Philipp skrev efterfølgende (efter mit forløb var afsluttet) to fuldstændig modsigende udtalelser om mig med blot en uges mellemrum, der har sat mig i en meget svær, sårbar og udsat position, og hvor han i øvrigt citerer mig for noget jeg ikke har sagt. Man forstår hvorfor psykiatrien er under pres med denne type behandling, for jeg måtte gennem endnu en udredning et andet sted efterfølgende. Jeg har flere fagpersoners udtalelser om at mine oplevelser i Psykiatrihuset langt fra er okay. Jeg kunne måske forstå deres attitude hvis jeg opførte mig dårligt, men jeg var stille og rolig og venlig, men meget sårbar i mødet med dem. Jeg kan kun fraråde at opsøge denne klinik, hvis man ønsker at blive hørt og hjulpet. Mit helbred og min situation blev alt i alt forværret efter mødet med Psykiatrihuset. Det er i min optik ikke meningen at man skal få det værre af at tale med en psykiater og hans personale.

Jeg kan IKKE anbefale psykiater Philip Lange. Jeg blev både fejldiagnosticeret og nedgjort af ham! Mit forløb hos Philip Lange varede lidt over to år. De første to år er der ikke så meget at sætte fingeren på, men der skulle heller ikke rigtig ske det store. Jeg fik antidepressiv medicin, og det var allerede noget jeg fik, inden jeg begyndte at komme hos Philip Lange. Jeg kæmpede med det depressive, men ellers levede jeg et normalt liv med fast arbejde mm. Der sker det, at jeg ændrer mig til sidst i forløbet, altså efter de to år. Jeg vidste ikke selv, hvad der skete, men jeg var ikke mig selv. Jeg havde arbejdsstress, men det var på ingen måde, det som forklarede det hele. Philip Lange ender med at diagnosticere med borderline. Jeg var meget i mine følelser, men det var ikke noget, som jeg normalt var. En af gangene jeg kom hos Philip Lange i den periode, hvor jeg ikke var mig selv, bliver han ret ubehagelig. Han starter med at sige, at det er lang tid siden. Jeg siger ja (omkring en måned). Derefter siger han til mig, at det er ”lidt op og ned med mig, lidt som en rutsjebane”. Jeg sidder helt lamslået. Hvorfor siger han det? Hvad er hans hensigt med det? Han spørger ikke bare, hvordan går det neutralt. Han ved, at jeg går meget igennem på det tidspunkt. Jeg siger, at jeg undrer mig over hans udtalelse. Jeg siger, at jeg jo i næsten to år har været på samme medicin, samme job, der ikke har været der store. Han kommenterer ikke på det jeg siger, og jeg lader den ligge. Da jeg kom ud derfra rystede jeg helt! Han var direkte ubehagelig i sin opførsel. Det var jo ikke bare en ligegyldig kollega, som kom med en grim bemærkning. Det var en psykiater, som jeg havde betroet mig til og gjort sig sårbar overfor. Senere sagde han også ”skal du egentlig bruge mig til mere?”. Det var bare en underlig udtalelse, også fordi jeg var ikke mig selv, og så ville han bare afslutte. Jeg havde i den periode trappet mig ud af det antidepressive - som sagt jeg var ikke mig selv. Jeg havde jo netop brug for en psykiater/hjælp, fordi jeg ikke var mig selv. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at jeg ikke er borderline, men jeg er bipolar. Dette er både diagnosticeret af psykiatrien og en anden psykiater efterfølgende. Der er ingen tvivl! Jeg var manisk i den slutperiode, hvor jeg kom hos Philip Lange. Det fik arbejdsstress tricket, det var første gang jeg havde en mani. En mani og borderline kan godt minde om hinanden, man er meget i sine følelser – MEN Philip Lange havde kendt mig i to år på det tidspunkt, han giver mig diagnosen. Han havde aldrig talt om borderline eller andre diagnoser i disse to år, før til sidst. Og det undrer mig, at han ikke kunne se tingene i et større perspektiv - det er dybt uprofessionelt. Alt dette skete for 2-3 år siden. Jeg har flere gange ville skrive denne udtalelse, men den mindre mig om noget ubehageligt, og derfor har jeg ikke fået den skrevet før nu. Konklusion: jeg ville ALDRIG have valgt Philip Lange som psykiater, hvis jeg havde vist ovenstående i dag. Derfor har jeg givet 1 stjerne ved alle kategorier (faciliter og ventetiden var ok)

Rigtig positiv oplevelse da jeg blev udredt i 2020. Philipp var meget forstående og imødekom mine personlige behov.

Hej jeg hver hos ham jeg tro han er beste

Jeg fik en fejl diagnose og blev mere skadet end hjulpet på den klinik. Kort sagt, et godt eksempel på dårlig psykiatri i Danmark

Jeg personlig er super glad for at komme hos Philipp & Jytte. Meget empatiske, rolige, venlige, ærlige og møder en hvor man er. De har virkelig forstået at læse mig. TAK. Buster er skøn og kan få en til at “ falde lidt ned igen” Anette møder altid en med et smil, så følelsen af at være velkommen er der. TAK til jer alle 4.