Kongevejsparkens Lægehus

Jeg er invalideret og i dyb nød på alle parametre. Jeg sidder fanget på 1. Sal i mine forældres hus og kan næsten ikke gå mere, pga smerter og udmattelse. Jeg har bedt om en samtale, hos en af lægerne. Dette blev afvist. Min ven i en anden landsdel har ringet sekretæren op og bedt hende få en samtale på plads, da han frygter, jeg ikke klarer den. Ellers, må han gå rettens vej. Intet er sket. Ingen svarer. Vi er fortvivlede. Jeg kan ikke klare mig selv og mine forældre ignorerer mig, bortset fra at jeg får mad hos dem. Det er dybt uværdigt og jeg magter ikke mere. Jeg er ikke forvænt med lægehjælp, efter 30 år i Århus kaos sundhedsvæsen. Men dette er dog dråben.