Kløvermarkens Læger

Jeg har haft en fuldstændig absurd samtale med Torben Larsen fra Kløvermarkens Læger. Jeg blev opfordret – af lægesekretærerne – til at ringe ind kl 8:00 om morgenen, for selv at tale med ham direkte. Jeg har nemlig mistanke om, at jeg har insulinresistens, da jeg tidligere på året har haft det meget dårligt, og efter en kostomlægning har fået det mærkbart bedre. Jeg har fået af vide, at man hos egen læge kan få målt sit ”faste-insulin”, hvilket vil kunne be- eller afkræfte denne mistanke. Så jeg ringer for at høre, om han vil tage denne prøve, eftersom jeg har tid i klinikken næste morgen. Tonen er fra starten meget nedladende, idet Torben Larsen spørger, hvorfra jeg mon har fået denne idé?! Jeg forklarer, at jeg har fået af vide, at man kan få målt sit ”faste-insulin” hos egen læge, og at jeg har brug for tallet, da jeg planlægger at opsøge en hormonlæge, for at blive klogere på, hvorfor jeg har/har haft det dårligt. Torben Larsen starter nu en længere talestrøm, i en aggressiv og utroligt nedladende, tone: ”Den offentlige sygesikring er ikke til for, at man skal ’blive klogere’ eller komme her og få alle mulige, eksotiske prøver (og bla bla bla)” – han taler i længere tid, og nævner til slut 2 private klinikker, hvor jeg kan få lavet denne test. Desværre kan jeg ikke høre navnene på disse, eftersom hans talestrøm både er bitter og indædt. Jeg forsøger så at forklare mine bevæggrunde (og symptomer), for at italesætte alvoren i min forespørgsel - men jeg får ikke sagt noget, da han afbryder med endnu en talestrøm ud fra egne fordomme. Jeg ville gerne have fortalt ham, hvordan jeg er bekymret for, at min bugspytkirtel er på overarbejde, for at holde mit blodsukker stabilt, for at kompensere for, at mine muskelceller - tilsyneladende - ikke optager glukose. Jeg ville gerne have hørt hans vinkel på, om dette indebærer en risiko for at udvikle ægte sukkersyge, da bugspytkirtlen på et tidspunkt bliver træt/defekt, hvorefter man må ty til insulin via kanyler… Jeg ville også gerne have hørt navnet på de 2 klinikker, han nævnte, så jeg på egen hånd kunne komme videre. Men Torben afbryder mig (absurd nok) med ordene: ”Jeg hører hvad du siger, og i morgen kan du komme herind og tale om alle dine store, personlige problemer, men ligenu (bla bla...)” og herefter knalder han røret på. Selvom jeg er rystet, ringer jeg op igen lige efter, for at bede ham gentage navnene på de 2 klinikker, hvor han mener, jeg kan få hjælp. Men nu er jeg nummer 7 i telefonkøen, og lægger på igen. Vild oplevelse. Det er i orden, hvis lægerne ikke kender til alle detaljer om kroppens mekanikker, og ikke i hvert tilfælde kan sætte sig ind i patienters udtænkte sammenhænge og oplevelser i egen krop. Det er også i orden at afvise en bestemt prøvetagning, hvis man fagligt vurderer, at det ikke hører under sygesikringen. Men det er slet ikke i orden at køre patienterne over, i en dialog, hvor de IKKE får et ord indført. Det kan på ingen måder skabe grundlag for en faglig vurdering – hvilket ellers er hvad, Torben Larsen modtager vores allesammens offentlige midler for at levere, når patienter ringer ham op. Når han slet ikke vil lytte, har han ingen forudsætning for at vide, om der ligger noget reelt bag en forespørgsel. Det kunne jo være – rent hypotetisk - at en patient er henvist til IVF-behandling, og derfor er nødt til at komme til bunds i et muligt hormonproblem, for at undgå, at det bliver et flerårigt forløb, med alle de risici og bivirkninger, som IVF-behandling indebærer. Hvad end, der kunne være baggrunden for, at man beder om en prøve, hører Torben Larsen det ikke, når han i sådan en grad tager telefonen med fordomme. Torben Larsens tilgang til mig som patient, var ikke bare uprofessionel – men også undergravende for al værdighed og lægefaglighed. - Hvilket blot er én af grundene til, at man har pligt til at udvise ordentlighed overfor borgerne, når man er repræsentant for det offentlige system. Jeg har 3 ord at sige til måden, hvorpå Torben Larsen håndterer dette ansvar: Føj for satan.