Vinderup Lægehus

Jeg vågnede jeg med en blodprop i hjernen og ringede derfor til lægevagten. Jeg forklarede lægen at jeg var meget bekymret fordi mit syn var meget påvirket, jeg var groggy og meget forvirret. Lægen ville ikke hjælpe og foreslog at jeg evt. kunne kontakte øjenlæge / egen læge senere på dagen. Jeg forklarede at jeg tidligere havde haft en blodprop i øjet og at der var visse ligheder i symptomer. Lægen burde ha' henvist til neurolog akut med henblik på trombolyse men ville kun ha' afsluttet samtalen og mente i øvrigt at jeg skulle til øjenlæge. Jeg forklarede at ved tidligere blodprop havde øjenlægen netop forklaret at øjenlæger klarer øjensygdomme men ikke blodpropper. I DK bliver ca. 10.000 årligt ramt af blodpropper i hjernen. Det er derfor bekymrende at lægen ikke kender syptomerne når en borger ringer. Lægen er en af behandlerne i Lægehuset Vinderup. Hvis det var muligt ville bedømmelsen være -10. KLAGEN Der er klaget over, at xxx ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge xxxxxx i Lægevagten, Region xxxxx,. Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er: • at vagtlæge A.B. ikke reagerede tilstrækkeligt og relevant på xxs symptomer. SAGSFREMSTILLING Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen. Den XX kl. 7.05 kontaktede xxx Lægevagten Region xx telefonisk og talte med vagtlæge , da xx havde oplevet et pludseligt udfald i højre arm og talebesvær. Vagtlæge xx spurgte ind til hans tilstand og rådede derefter xx til at kontakte sin praktiserende læge kl. 8. Det fremgår af klagen, at xx burde have været indlagt akut med en ambulance på et sygehus, da han senere på dagen fik konstateret en blodprop i hjernen. Det fremgår af en udtalelse til sagen fra vagtlæge xx , at vagtlægen spurgte ind til xxs symptomer, herunder relateret til kraftnedsættelse i armene, svimmelhed, hovedpine, kvalme og stemmeføring, hvor vagtlægen bemærkede, at xx ikke kunne udtale xx , men at det i løbet af samtalen blev bedre, og vagtlægen derfor konkluderede, at han ikke havde talebesvær og i øvrigt havde normal kraft i armene, ligesom der ikke var svimmelhed, hovedpine eller kvalme. Vagtlægen vurderede derfor, at der var symptomfrihed ved samtalens afslutning, og der ikke var vedvarende neurologiske udfald, hvorfor vagtlægen vurderede, at der ikke var behov for akut behandling. Disciplinærnævnet har til brug for sagen indhentet lydfil fra opkaldet den x. Det fremgår af lydfilen, at det blev oplyst, at xx i få minutter ikke kunne huske eller udtale x og havde svært ved at bruge xx. BEGRUNDELSE Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling. Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere vagtlæge xx for behandlingen. Disciplinærnævnet har lagt vægt på: • at vagtlæge xx burde have haft mistanke om en blodprop i hjernen, idet x den x havde oplevet akut indsættende neurologiske udfald i form af talebesvær og manglende funktion af den ene hånd, der varede få minutter. Vagtlægen reagerede således utilstrækkeligt på xxs symptomer ved at henvise til, at han skulle afvente og tage kontakt til sin praktiserende læge, da vagtlægen burde have rekvireret en ambulance akut på mistanke om blodprop i hjernen, idet en blodprop i hjernen kræver akut udredning og behandling. Disciplinærnævnet kan oplyse, at en blodprop i hjernen viser sig ved akut indsættende neurologiske udfald, herunder talebesvær, synstab, styringsbesvær og lammelser. Hvis symptomerne forsvinder inden for 24 timer, kaldes tilstanden TCI eller TIA (en forbigående blodprop i hjernen). Risikoen for apopleksi (en blivende blodprop i hjernen) øges betragteligt efter tilfælde af TCI, hvorfor det betragtes som akut sygdom, der kræver akut indlæggelse til udredning og behandling. Udredningen består af vurdering af risikofaktorer, optagelse af sygehistorie, måling af vitalparametre og skanning af hjernen samt eventuelt yderligere udredning ud fra disse fund, mens behandlingen bl.a. består af blodfortyndende medicin. Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge x handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den x i Lægevagten, Region x. Der er desværre ikke andre læger i byen.

Alle ved at lægerne og lægehusene har travlt i denne tid. Men oplevelsen af at få at vide man skal komme med det samme til en tid med et barn på 1 1/2 år og så sidde og vente i næsten 3 timer er ikke ok! De små børn bør prioriteres og komme forud for andre ikke akutte ting. Derudover bør man informere om den forventelige ventetid og at evt barnevogn, pusletaske, mad, drikke, legetøj kan være nødvendig! Dårlig rådgivning og dårlig prioritering!