Familielægerne Frederiksberg

En utryg og ikke sammenhængende oplevelse. Fornemmelse af at det er en pengemaskine, hvor lægen kun behandler en ting af gangen, hvorved man er nødsaget til at komme igen og igen (det får lægen vel penge for) Har i løbet af to uger været på klinikken 5 gange, inden lungebetændelse blev identificeret. Lægen ville derudover ikke lave henvisning til gynækolog, selvom jeg have haft længerevarende blødning. Så nu ligger jeg herhjemme med både lungebetændelse og en for lav blodprocent.

Jeg har været patient hos Sine Kofoed Schwartz-Petersen, siden Hans Jørgen Mikkelsen gik på pension i 2019. Jeg har intet at klage over. Sekretæren, som jeg kalder min engel, fremstår yderst kompetent og har altid ydet endog ekstraordinært god service over for mig.

Klinikkens sekretær er den mest uforskammet sekretær, jeg nogensinde har mødt. Hun slår borgerne hen, lytter ikke og har ikke forstand på service (som man ellers skulle tro var det hendes job gik ud på). Hun er utrolig påståelig, og desværre er vi flere borgere, der har den opfattelse af sekretæren.

Efter utallige dårlige oplevelser vælger jeg nu at lave en anmeldelse, så andre forhåbentligt går udenom denne praksis ved valg af lægehus. Jeg vil så vidt muligt fatte mig i korthed og fremhæve pointerne. Efter et forløb på flere måneder med gentagne besøg i lægehuset hvor jeg henvender mig med stærke brystsmerter og efterspørger at blive sendt videre til specialister, fordi egen læge ikke kan komme frem til en diagnose, bliver jeg mødt med spørgsmålet “om jeg er sikker på at det ikke er noget psykisk og noget jeg forestiller mig”, da jeg forinden har været sygemeldt med stress. Lægen betvivler simpelthen mine fysiske smerter, der flere gange er så alvorlige, at jeg må ringe 1813 og blive tilset på hospitalet. En af gangene bliver jeg endda indlagt på hjertemedicinsk afd. for at blive ordentligt undersøgt. Jeg er rystet over behandlingen og det er først da min kiropraktor nævner rygsøjlegigt i.f.m. med et tilfælde af regnbuehindebetændelse, at min læge efter godt 4 mdr. med alvorlige smerter og minimum søvn, indvilger i at sende mig videre til en reumatolog. Her får jeg stillet diagnosen rygsøjlegigt, mere specifikt morbus bechterew. Det var altså IKKE psykiske problemer men en reel kronisk sygdom jeg havde! Havde jeg ikke været så vedholdende og insisterende, havde jeg fortsat gået rundt med uudholdelige smerter uden behandling og med forestillingen om at lægen måske havde ret i, at det hele foregik oveni mit hovede. Jeg er i chok over behandlingen. Endvidere har jeg intet mindre end 3 gange stået på apoteket og skulle hente den samme receptpligtige medicin, hvor lægehuset ikke har lavet den aftalte ordination og jeg har derfor måtte gå tomhændet derfra. Når jeg så kontakter lægehuset og gør opmærksom på problemet, bliver jeg hver gang mødt af en den mest påståelige lægesekretær, der affejer mig med en utroligt flabet retorik. Hos hende har “kunden” aldrig ret og jeg får ikke noget i nærheden af en undskyldning, når jeg så kan fremvise en skriftlig korrespondance mellem lægehus og UT, der påviser at jeg har ret og de rent faktisk tog fejl. Havde der været åbent for tilgang til noget andet lægehus, var jeg flytte for længst! Jeg er simpelthen uden ord og får det decideret dårligt, når jeg skal tage kontakt af frygt for ikke at blive taget seriøst. Af den grund har jeg flere sygdomsproblematikker, som er blevet påpeget af andre læger, når jeg har været til undersøgelser for min kroniske sygdom, som der ikke tages hånd om, fordi jeg så vidt muligt vil undgå kontakt til den skrækkelige og usympatiske klinik. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.