Jeg har haft mange læger gennem årene og har aldrig oplevet sådan en behandling før. Først og fremmest;
Jeg måtte sidde med benet oppe på en læges lår, mens han undersøgte min fod. Det betød også, at han var tæt på med ansigtet. Det føltes vildt ubehageligt og grænseoverskridende.
Mine tidligere læger har altid undersøgt patienterne på en briks. Det er et no-go i 2026. Han kikkede spydigt på mig, mens han foretog undersøgelsen.
Jeg skal forsvare, at jeg får dosisrulle hos en anden læge i klinikken. Det er kørt perfekt i mange år uden spørgsmål.
Min mand skal forsvare, at han ikke lægger medicin op for mig. Min mand må sidde på briksen, selvom der er plads nok til en stol. I hvert fald en klap-sammen.
Han taler om, hvis jeg trappet ud og derved får "for lidt" medicin. Han kikker på min mand og spørger, om jeg så bliver umulig og griner. Mage til manglende respekt for et ellers meget seriøst emne.....
Jeg får en post-it med en ny tid i hånden på vej ud uden, at han har spurgt mig, om jeg overhovedet kan den dag.
Denne læge er også meget spydig og arrogant.
Han siger, at jeg får meget medicin og, at jeg skal trappe ud. Jeg formoder, han mener psykofarmaka.
Jeg trapper normalt kun ud i samarbejde med en psykiater. Praktiserende læger er ikke specialister som psykiatere, også fordi der er tale om så mange præparater.
Jeg kommer ind til en tredje læge, som ligesom alle andre tidligere læger har gjort, skal give mig en henvisning, så jeg kan blive checket for basalcellekræft af en hudlæge. Jeg har bl.a. et stort transplantat i hovedbunden pga af det.
Jeg blev opereret på Riget. De operede en anden gang, også i hovedbunden.
Derudover har der været basalcellekræft i ansigtet, mange gange, på overkroppen og på maven.
Jeg er blevet opereret mange gange. Jeg kan slet ikke huske, hvor mange.
Men han vil selv undersøge mig og kun i hårbunden.
Jeg siger flere gange, at jeg også er blevet opereret andre steder på kroppen, men han hører intet. Han er iskold.
Jeg går uden en henvisning og dermed uden tilstrækkeligt check-up. Det er ikke sket i mange år. Det plejer at blive respekteret. Det er uprofessionelt.
Jeg får dog noget god salve til anden eksem. Han er ikke arrogant trods alt.
Jeg skal have have foretaget et check på forskellige tal i en blodprøve og EKG. Sygeplejersken, der udtager den, er iskold.
Jeg kan simpelthen ikke få sekretæren til at forstå noget ang dosisrullen. Hun siger, at der kun er Metformin i rullen.
Jeg kommer ind til en uddannelseslæge, som er så sød og dygtig.
Jeg kan simpelthen tydeligt genkende billedet fra andre anmeldelser her. Arrogance og manglende respekt. Det virker heller ikke, som om de hører særligt meget af det, jeg siger. Dele af behandlingen er uprofessionel.
Inkompetente og arrogante læger med manglende empati, indlevelse og respekt for patienten. Lægerne H og B udviser sammen meget ringe kommunikative kompetencer. De tegner tilsammen et lægehus, som grundlæggende mangler forståelsen for almen praktiserende medicin og lægefaglige kundskaber. De praktiserer et lægehus, som på ingen måder ser, hører, lytter til patienterne. De kendetegner og kvalificerer dog en praksis i et lægehus, hvor lægerne ved bedre - også når de tager fejl! Eller ikke ved/husker, hvad de selv har sagt og gjort. Lægerne mestrer derfor nonchalant at fejer “alt ind under gulvtæppet “ . Der er her tale om et lægehus, som negligere deres patienter og taler deres patienters behov ned og derved forsømmer deres lægefaglige pligt.