Privathospitalet Kollund

Jeg blev behandlet på Privathospitalet Kollund i Kolding den 25. februar 2025 med PRP-metoden. Under proceduren blev blodprøven tydeligt forurenet med røde blodlegemer – noget der ifølge producentens egne retningslinjer og EU-direktiv 2002/98/EF aldrig må ske. Direktivet fastslår, at blodkomponenter anvendt til medicinsk behandling skal være rene, sporbare og fri for kontaminering. Alligevel blev hændelsen bagatelliseret som “en dråbe frugtfarve”. Siden har jeg forsøgt at få indsigt i, hvordan blodet håndteres og forberedes, men dialogen lukkes konsekvent ned. På i alt tre offentlige og tre private hospitaler har jeg mødt samme mønster: patienten må ikke overvære fremstillingen, spørgsmål om proces tolereres ikke, og kommunikationen afbrydes straks, hvis man beder om gennemsigtighed. Det efterlader et klart indtryk af, at der eksisterer et systematisk tabu omkring selve fremstillingen – som om der ligger en fælles forståelse i branchen af, at PRP-behandlingen ikke må udføres fuldt korrekt eller åbent. Resultatet er, at patienten hverken får reel behandling eller ret til indsigt i, hvad der faktisk bliver sprøjtet ind. Hele forløbet er dokumenteret med journaler, mails og lydoptagelser, og er indsendt til Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen. Opdateret 20. februar 2026 Jeg blev behandlet på Privathospitalet Kollund den 25. februar 2025 med PRP-metoden. Under proceduren var der synlig tilblanding af røde blodlegemer i præparatet. Dette fremgår også indirekte af Patienterstatningens afgørelse, hvor der omtales “lidt røde blodlegemer”. I sagen har jeg fremlagt 15 internationale faglige publikationer, som beskriver betydningen af erytrocytblanding i PRP, herunder påvirkning af inflammationsniveau og vævsheling. Der er i afgørelsen ikke henvist til konkrete faglige kilder, der understøtter vurderingen af, at tilblandingen er uden betydning. Den behandlende læge omtalte hændelsen som “en dråbe frugtfarve” i en telefonsvarerbesked. Cheflæge Carsten Bruun afsluttede efterfølgende ensidigt mit forløb og fremsendte seks artikler om slidgigt. Patienterstatningen har senere fastslået, at jeg ikke har slidgigt. Patienterstatningen traf afgørelse den 6. februar 2026 og afviste mit krav. Afgørelsen er anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, da jeg finder, at den indeholder faktuelle fejl og utilstrækkelig begrundelse. Blandt andet: – MR-beskrivelsen er efter min opfattelse gengivet upræcist – Der fremgår ikke journalbilag, laboratoriedata eller metodebeskrivelse vedrørende præparatet Det fremgår af afgørelsen, at den behandlende læge er tilknyttet Patienterstatningen som konsulent. Patienterstatningen oplyser, at han ikke har deltaget i behandlingen af sagen. Flere mails og kontakter fremgår ikke af journalmaterialet, herunder telefonsvarerbeskeden af 6. marts samt mails af 10. og 11. marts 2025. Dette er fremlagt for Styrelsen for Patientklager. Sagen verserer fortsat. Til kommende patienter: Bed om skriftlig dokumentation for præparatets sammensætning og de anvendte protokoller før behandling.