Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Jeg har været til både et akutmøde og et egentligt møde med lederen af Familieambulatoriet, på OPA, hvor der på begge møder blev drøftet underretninger og de fejltolkninger, der blev skrevet i disse. Lederen sagde, at det var meget usædvanligt, at der blev skrevet så meget i Emento, som jeg havde gjort (jeg skriver kun, hvis jeg har brug for at fortælle noget, har spørgsmål til noget, eller der er noget, jeg undrer mig over, fx noget noget i journalnotaterne, jeg stiller mig undrende overfor). Hun har også givet udtryk for, at det er meget usædvanligt at bede om at få en anden jordemoder end den jordemoder, man oprindeligt har fået (jeg bad kun om at få en anden jordemoder, fordi jeg havde en decideret ubehagelig oplevelse med den første, jeg havde idet hun var arrogant, jeg følte hun lagde mig ord i munden, da hun ifm. spørgsmålet om amning havde fået svar fra mig om min beslutning om gerne at ville amme, derpå hentede et hæfte om amning og derefter, ved udleveringen, sagde til mig, at det måske godt kunne være, jeg ikke skulle amme, og her følte jeg, at hun lagde mig ord i munden. Derudover havde hun ved starten af kons. gentagne gange spurgt ind til, om jeg røg, om jeg havde et alkoholmisbrug, om jeg havde et stofmisbrug osv., alt sammen spørgsmål, som jeg havde svaret på mindst 10 gange før, både hos lægen, hver gang jeg snakkede med en ny jordemoder ifm. med min væskebehandling, og hvor jeg syntes, det var mere og mere træls og irriterende at skulle besvare de spørgsmål, jo flere gange, jeg blev spurgt ind til de såkaldt KRSM-faktorer. Lederen sagde også, at det normale antal jordemoderkonsultationer ikke kunne rumme de behov, jeg havde, idet de ikke kan rumme de behov, man har, når man havde psykiske og sociale problemer, hvilket jeg derpå sagde til hende, at jeg ikke havde, og efterfølgende fik følgende svar/reaktion fra hende: “Jo, det har du”. Jeg havde, forud for det sidste møde med hende, forberedt et A4-ark med nogle ting, jeg gerne ville snakke om på mødet. Mange af disse fik jeg slet ikke mulighed for at tale om, fordi hun brugte det meste af og kunne have brugt hele mødet (det varede 45 minutter (08:30-09:15) på at gentage flere af samtlige informationer hun allerede havde givet én gang, hvis ikke hun blev afbrudt undervejs). Hun var ikke interesseret i at høre, hvad jeg havde at sige. Kun i at få sin egen mening og sit eget standpunkt ud.