Jeg var hos Johannes Hannibal for 6 år siden, med henblik på udredning af adhd. Var først hos en special psykolog som gav mig en masse spørgeskemaer omkring personlighedsforstyrrelser. Udfyldte og fik senere afvide af Johannes at jeg ikke fejlede noget. Er først blevet klar over senere at han aldrig havde udredt mig for adhd. Jeg kommer til en tredje samtale hvor jeg siger at jeg så har mistanke om bipolar lidelse, han siger at det kan da godt være, og udskriver olanzapin (antipsykotisk medicin) uden at udrede mig. Her sidder jeg 6 år senere og har indtil videre haft frygtelige ophørssymptomer i en måned efter langsom udtrapning. Jeg er så gal over at man kan være så lemfældig i brugen af så voldsom psykofarmaka. HOLD JER LANGT VÆK!!!!
Jeg er rigtig ked af at jeg havnede hos denne psykiater og derved føler jeg har spildt min tid (og lange ventetid) og henvisning til udredning, en tydelig fejldiagnose og fejlmedicinering, og derved stadig manglende forsøg på behandling for mine egentlige problemer. Da jeg fik bivirkninger ved medicinen han gav mig gav han mig blot endnu mere medicin til at dulme symptomerne, hvilket jeg trivedes endnu værre i. Jeg følte aldrig rigtig der blev lyttet til mig og behandlingen generelt var meget overfladisk. Jeg afbrød forløbet hos ham fordi jeg ikke følte mig tryg og ikke følte den behandling jeg blev tilbudt var for mit bedste. Øv.
Den værste psykiater man kan finde, fejl diagnose, ingen empati eller forståelse. Han telefoniske samtaler vare Max 5 minutter og endnu en øgning i medicin. Aldrig sæt dine ben dér!
Johannes tilbyder ikke samtaleterapi, han behandler kun medicinsk, og det er han helt åben omkring. Men hans konsultationer varer max 3-5 minutter, og mennesker reagerer forskelligt på forskellige former for medicin. Det kan derfor være nødvendigt at tale mere uddybende om hvilken medicin der er nødvendig, hvor meget der skal tages og hvornår, men den mulighed fik jeg ikke. Johannes syntes, at jeg skulle skifte antidepressiv medicin, da jeg havde været inde i en depressiv periode, men i stedet for at trappe langsomt ned med den gamle medicin (Fluoxetin) og starte langsomt op med ny medicin (Duloxetin), sagde han, at jeg bare skulle stoppe brat, og begynde på den nye medicin. Det førte til voldsomme abstinenser ligesom den nye medicin også gav voldsomme bivirkninger, bl.a. kronisk migræne i 3 uger (og sygedage på arbejdet), så jeg stoppede selv med medicinen efter 10 dage. Derefter syntes han, at jeg skulle skifte medicin igen (Amitriptylin), hvilket resulterede i mere migræne og så dårlig mundhygiejne, at en af mine tænder flækkede og måtte opereres ud (jeg har normalt ekstremt sunde tænder, og har ikke haft huller siden 1. klasse), så det stoppede jeg også med hurtigt, og skiftede tilbage til den oprindelige medicin (Fluoxetin). Alt i alt resulterede det ca. 2 måneders forløb hos Johannes i flere ugers sygemelding fra arbejdet, køb af migrænemedicin for over 1000 kr., og en tandlægeregning på 2000 kr. Jeg vil ikke anbefale Johannes som psykiater til nogen. Han er svær at samtale med og virker uforstående overfor de ting man fortæller ham og gerne vil snakke om. Når han så samtidig råder en til at gøre ting alle andre læger og psykiatere fraråder, som fx at trappe ned og starte langsomt op, når man skifter medicin, begynder det at virke som om, at han ikke burde have lov til at udøve sin praksis. Så kan man jo lige så godt bare trække en recept i en automat.
Hej. Doktor Hannibal er god hvis du har været igennem en bred og dybdegående behandling fx i distrikspsykiatrien. Hvis du er ung: tag lige din cykel eller bussen hen til et psykiatrisk hospital. De kan give dig den hjælp du skal bruge i forhold til de første mange år efter din diagnose. Når du så har fået nok af den brede omsorg, så kan jeg godt anbefale Doktor Hannibal. Det eneste han gør er at udskrive medicin, hvilket sådan set var mit ønske. Konsultationen vare 2 minutter og kun hver 3 måned. Det er klart at det ikke er det du har brug for hvis du har brug for at snakke med nogen eller hvis du ikke er stabil. Hvis du er ny i din diagnose (måske de første 5-10 år) kan jeg varmt vælg distrikspsykiatrien
Arrogant, ikke nærværende, manglende kompetencer og påståelig er de første ord, der dukker op om mit møde med ham. Og endte med en efterbevist fejldiagnose. Han burde ikke have lov at praktisere.
Johannes har uden tvivl en enorm viden om medicin, og jeg har hele tiden følt mig tryg ved den del af hans behandling. Dog fik jeg ikke taget blodprøver og hjertekardiogram inden opstart, hvilket må siges at være en fejl fra hans side. Psykiatrien er presset, og det må være en del af forklaringen på de ultrakorte sessioner på ca. 2 minutter. Dog synes jeg, det er fattigt ikke at at forsøge at danne en relation til patienten overhovedet, og da jeg ved, en psykiater lønnes pr. konsultation, bliver man hurtig til to minutters økonomi. MEN: den medicinske behandling har ført til bedring, og det var trods alt det, jeg kom for.
Jeg var med som bisidder for en pårørende og det var en ganske forfærdelig oplevelse. Johannes burde slet ikke arbejde med mennesker. Komplet blottet for empati og menneskelig forståelse.
Øv for en skidt behandling og oplevelse for et ungt menneske og hans forældre. Vores søn på 20 år har haft udfordringer i mange år og beslutter sig endelig til at blive set af en psykiater. Mage til arrogance skal man lede længe efter. Ingen nærhed i konsultationen, men gennemsyret rutine undersøgelse uden empati for patientens følelser. Diagnosticerer efter 30 min og efter et spørgeskema som bliver udfyldt hurtigt. Vi får ikke lov at svare fyldestgørende, men bliver afbrudt og bliver bedt om at komme ind på sporet igen. Han kigger konstant på uret ovenfor os og har derfor ikke ret meget øjenkontakt. Min søn ønsker ikke medicin og har derfor ikke taget blodprøver eller EKG som det kræver inden opstart af medicin. Jeg ringer derfor til psykiateren inden og spørger om det er nødvendigt at komme til 2. konsultation, da vi har kontaktet kommunen om anden form for hjælp end medicin. Jeg kan ikke få lov at tale med Hannibal selv siger sekretæren, som iøvrigt mener vi fortsat skal komme, da det har noget med Sundhedsforsikringen at gøre. Hmmm har det her noget med økonomi at gøre end egentlig behandling ?????? Jeg er målløs over inkompetent behandling og henvender mig naturligvis til min sundhedsforsikring, så det er klar over hvordan deres samarbejdspartner agerer overfor sine patienter, som i forvejen er skrøbelige og har taget en stor beslutning i at blive udredt.
Nr. 2 konsultation varede 5 min da psykiateren hørte at min søn ikke ønsker medicin. Min søn blev nærmest smidt ud igen med ordene, "så kan jeg ikke gøre mere for dig "
Elendig psykiater han lytter ikke, og sidder bare med hænderne samlet som om at han tænker og kigger op på uret.
Medicinen har han heller ikke styr på.
Jeg har også oplevet at han bare deler ens journal uden tilladelse.
Dybt kritisabelt forløb, der ender med en ulovlig deling af min søns journal på trods af at han har frabedt sig det.
Johannes Hannibal er en uempatisk mand, det på ingen måde lytter til sin patient og som en magt konge sidder og skalter og valter. Frygteligt at en mand dom ham skal sidde med mennesker der har ondt i livet.
Og at han så er fløjtende ligeglad med at min søn ( over 18) siger at han ikke vil have delt sin journal, men gør det alligevel er DYBT DYBT rystende.
Aldrig havde jeg troet at man skulle igennem et så fatalt forløb samt at ens grænser skulle overskrides på den måde.