Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan en hjertelæge hjælpe med?
En hjertelæge kan typisk hjælpe med hjertesymptomer, forhøjet blodtryk, rytmeforstyrrelser, brystsmerter, åndenød, hjertesvigt og kontrol af hjertesygdom. Et godt forløb starter med en konkret vurdering af dine symptomer, din hverdag og hvad der allerede er undersøgt eller prøvet.
Hvornår bør jeg kontakte en hjertelæge?
Det kan være relevant at kontakte en hjertelæge, når du har symptomer eller risikofaktorer, der kræver vurdering af hjerte og kredsløb. Beskriv symptomer, varighed, tidligere forløb og hvad du især ønsker hjælp til.
Hvad koster hjertelægebehandling?
Hvis du er gruppe 1-sikret, er behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger med offentlig overenskomst som udgangspunkt gratis. Hvis du er gruppe 2-sikret, får du samme tilskud som en gruppe 1-sikret patient, men du skal selv betale en eventuel forskel mellem pris og tilskud. Private ydelser, attester og behandling uden for den offentlige ordning kan koste ekstra.
Kan jeg få tilskud eller skal jeg have henvisning til hjertelægebehandling?
Alle borgere, der bor i Danmark, har ret til tilskud til behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger. Gruppe 1-sikrede har ret til gratis behandling inden for den offentlige ordning, mens gruppe 2-sikrede får samme tilskud som gruppe 1-sikrede og selv betaler en eventuel forskel.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vælger en hjertelæge?
Se efter relevant faglighed, erfaring, tydelig information om forløb og pris samt mulighed for opfølgning. Fortæl om brystsmerter, åndenød, besvimelser, medicin, blodtryk, familiehistorik og tidligere undersøgelser.
Hvornår bør jeg søge akut hjælp?
Søg akut hjælp ved brystsmerter, åndenød i hvile, besvimelse, pludselig lammelse eller mistanke om blodprop. Ved alvorlige, nye eller hurtigt forværrede symptomer bør du vælge læge, lægevagt eller akutmodtagelse frem for at vente på en almindelig tid. Ved livstruende symptomer skal du ringe 112.
