Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan en reumatolog hjælpe med?
En reumatolog kan typisk hjælpe med gigtsygdomme, inflammation, ledsmerter, bindevævssygdomme, muskelsmerter og autoimmune sygdomme. Et godt forløb starter med en konkret vurdering af dine symptomer, din hverdag og hvad der allerede er undersøgt eller prøvet.
Hvornår bør jeg kontakte en reumatolog?
Det kan være relevant at kontakte en reumatolog, når du har vedvarende ledhævelse, smerter, stivhed eller mistanke om inflammatorisk sygdom. Beskriv symptomer, varighed, tidligere forløb og hvad du især ønsker hjælp til.
Hvad koster reumatologisk behandling?
Hvis du er gruppe 1-sikret, er behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger med offentlig overenskomst som udgangspunkt gratis. Hvis du er gruppe 2-sikret, får du samme tilskud som en gruppe 1-sikret patient, men du skal selv betale en eventuel forskel mellem pris og tilskud. Private ydelser, attester og behandling uden for den offentlige ordning kan koste ekstra.
Kan jeg få tilskud eller skal jeg have henvisning til reumatologisk behandling?
Alle borgere, der bor i Danmark, har ret til tilskud til behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger. Gruppe 1-sikrede har ret til gratis behandling inden for den offentlige ordning, mens gruppe 2-sikrede får samme tilskud som gruppe 1-sikrede og selv betaler en eventuel forskel.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vælger en reumatolog?
Se efter relevant faglighed, erfaring, tydelig information om forløb og pris samt mulighed for opfølgning. Beskriv morgenstivhed, hævelse, smerter, feber, udslæt, medicin, familiehistorik og tidligere blodprøver/scanninger.
Hvornår bør jeg søge akut hjælp?
Søg akut hjælp ved akut kraftig ledhævelse med feber, alvorlig infektionstanke, brystsmerter eller hurtigt forværret almentilstand. Ved alvorlige, nye eller hurtigt forværrede symptomer bør du vælge læge, lægevagt eller akutmodtagelse frem for at vente på en almindelig tid. Ved livstruende symptomer skal du ringe 112.
